Velkommen

I Solhjem skaber vi hver dag gode rammer til leg og udvikling for børn i alderen 1 – 6 år.
Vi har 2 vuggestuegrupper, 3 børnehavegrupper, 1 integreret gruppe, 1 skovgruppe samt en skovbørnehave.
Vi lægger vægt på at omgive børnene med en hjertelig atmosfære og skabe tryghed og genkendelighed i hverdagen. Vores bygninger ligger dejligt mellem skov og strand, og i vores have er der træer og blomster, huse og gynger og mange hyggelige kroge. Indenfor indretter vi os lyst og venligt med naturmaterialer og legetøj, der inspirerer fantasien til leg.
Vi er nabo til Rudolf Steiner Skolen i Aarhus, som vi også samarbejder med.
Solhjem drives som et privat dagtilbud.

Det sker….

Vi søger pædagoger til to ledige vikariater i Solhjem. Læs mere om stillingerne her.

Solhjem åbnede ny skovbørnehave 16. september 2023.

Skovbørnehaven Giberhytten er nu en realitet, og vi glæder os meget til at byde velkommen til 25 nye børn, i de smukke omgivelser ved Fulden, kun 9 km. syd for Aarhus.
Her kan man læse meget mere om Skovbørnehaven Giberhytten

OBS! Solhjems hovednummer er: 40 49 90 66

Informationsmøder
Det er muligt at besøge Solhjem, høre om vores afdelinger og få en rundvisning. Mødet starter kl. 16-17 med mødested ved lågen til børnehaven Strandvejen 96.
Der er plads til 30 deltagere pr gang og tilmelding er nødvendigt her.

Vi har ikke mulighed for at tilbyde individuelle besøg.
Kommende datoer er:
Torsdag d.23.5. 2024

Påske

Op til påske laver børnene en påskehave og de har alle en urtepotte eller lignende med, som vi sår frø i og som vi vander og følger væksten af dagligt. Når vi når til påske, er den vokset til en have.
Vi maler æg som vi hænger op på en gren vi har taget ind. Disse æg får børnene med hjem i deres påskerede, den dag vi holder påskefest.
Ude i skoven gør vi klar til, at påskeharen kan komme med æg til børnene. Vi laver reder til den og i dagene op til festen, ligger vi gulerødder, salat eller kål ud til haren, så den har lidt at spise.
Glæde, farver og nyt spirende liv. Påsken er en glædesfest, hvor ægget er udtryk for det evige og for det nye liv.
Til påskefesten synger vi påskesange med børnene og fortæller eventyr om, hvorfra haren har æggene.
Så går vi ud i skoven og ser om haren har været på besøg. Og det har den. Vi samler med stor begejstring alle æggene sammen i en kurv, og går indenfor igen. Og så skal der trilles æg.
Alle børnene får et stort æg, som de triller ind i de små chokoladeæg. På magisk vis rammer de altid lige mange æg, og dem de rammer må de få med hjem.
Vi afslutter dagen med et stort påskemåltid og et brød formet som en hare pynter på bordet.